JUMPING FITNESS AFDELINGEN I GYRSTINGE IF
Gyrstinges Idrætsforenings Jumping-Fitnesslafdeling tilbyder en fantastisk motionsform, som er utrolig sjov, intensiv og samtidig meget skånsom for leddene.
Helt kort kan Jumping® Fitness beskrives som aerobic-inspireret træning på en specialudviklet trampolin. Med Jumping® Fitness får du på rekordtid, forbedret din kondition, imens du også øger din muskelstyrke, smidighed og stabiliteten i leddene.
Vores Jumping® Fitness instruktør tog sin instruktør uddannelse tilbage i 2016 og i 2020 tog hun en overbygning på basisuddannelsen – som hedder Jumping® Fitness Fusion. Dette vil I også blive præsenteret for.
Jumping® Fitness Fusion, er en udvidet variation af det almindelige Jumping fitness. Jumping® Fitness Fusion er en blanding af jumping og forskellige former for intervaltræning, der sigter mod at forbedre konditionen – der er mere styrketræning ind over, og vi kommer alle musklerne mere igennem.
Jumping® Fitness er en motionsform for stort set alle – unge, ældre, nybegyndere og erfarne jumpere. Holdet er fra 16 år og op efter.
Vi anbefaler dog ikke Jumping® Fitness til gravide og hjertepatienter.